Trump 2.0 vil gøre fremtiden mere feminin

Da min bog »Fremtiden er Feminin« udkom i 2016, blev den næsten overdøvet af mediernes Trump-dækning. »Vi ved jo alle, at det er psykopaterne, der bliver ledere,« sukkede en medieredaktør opgivende. To uger senere blev Trump valgt, og mange så det som dødsstødet for en mere balanceret fremtid. Men udviklingen har vist noget andet: Jo stærkere det maskuline overtag prøver at manifestere sig, desto kraftigere bliver modreaktionen. Siden 2016 har jeg set markante fremskridt i erhvervslivet. DEIB (Diversity, Equity, Inclusion, Belonging) er gået fra at være en niche i virksomheders csr-strategier til at blive et centralt succeskriterium. Forskning viser entydigt, at ledelser med diversitet skaber bedre resultater i komplekse sammenhænge. Hvorfor? Fordi fremtidens udfordringer kræver både maskuline og feminine kvaliteter. Lige nu frygter mange kvinder verden over konsekvenserne af Trumps nye sejr. Det er forståeligt. Siden Roe v Wade blev omstødt i 2022, har vi set en bølge af angreb på kvinders rettigheder. På sociale medier spreder åbenlys kvindeforagt sig, og Trump-allierede som John McEntee »joker« endda om at afskaffe kvinders stemmeret. Men selv denne modstand er en katalysator for forandring. Selvom Trump ikke kan afskrives som en entydig figur – hans evne til at forbinde sig med folket er bemærkelsesværdig, og man kan ikke udelukke at han vil overraske med helhedsorienterede initiativer – repræsenterer han kulminationen på en æra med ensidig maskulin magtudøvelse. En æra, der netop gennem sin ekstreme ubalance skaber sin egen modvægt ved at vække de kræfter, der skal erstatte den. Ny generation vil have gensidig respekt Metoo-bevægelsen, som Trump-æraen gav ny kraft, illustrerer denne dynamik. Den har ikke bare udstillet krænkelser og magtmisbrug; den har fundamentalt ændret samtalen om, hvordan vi relaterer til hinanden på tværs af køn. En ny generation insisterer på relationer bygget på gensidig respekt og ligeværd frem for dominans og frygt. Valgresultaterne afslører en bemærkelsesværdig generationskløft: 58 procent af unge kvinder mellem 18-29 år stemte på Harris, mens 56 procent af unge mænd i samme aldersgruppe stemte på Trump. Dette er ikke bare tal – det er tegn på en tektonisk forskydning i samfundet. Unge kvinder bliver stadig mere progressive og kræver højlydt deres ret til selvbestemmelse, mens mange unge mænd, der føler sig truede af denne udvikling, søger tilflugt i konservative værdier. Netop denne polarisering accelererer transformationen. Når den toksiske maskulinitet bliver så åbenlys gennem figurer som Andrew Tate og ekstreme Trump-støtter, vækker det en kraftfuld modreaktion. Deres aggressivt defensive adfærd afslører præcis, hvor skrøbelig den gamle maskulinitet er. Det mobiliserer ikke bare kvinder, men også et voksende antal mænd, der indser, at den traditionelle machokultur er en spændetrøje, der kvæler både deres egen og samfundets udvikling. Vi ser det i fremvæksten af regenerative forretningsmodeller, der ikke bare minimerer skade, men aktivt genopbygger økosystemer. Vi ser det i udvidelsen af barsel til mænd, der normaliserer omsorg som en menneskelig kvalitet frem for en kønnet svaghed. Selv i Trumps stab taler stemmer nu for regenerativt landbrug. Tryghed skaber innovation Mest markant ser vi det i den voksende erkendelse af, at mental sundhed og psykologisk tryghed er afgørende for både individer og organisationer. Virksomheder opdager, at innovation blomstrer, når mennesker føler sig trygge ved at vise hele deres potentiale – inklusive de såkaldt feminine kvaliteter som intuition, sårbarhed og empati. Som filosoffen Hegel påpegede: Når noget bliver ekstremt i én retning, føder det pr. naturlov den modsatte pol. I dag er der en langt større forståelse for, at vores hidtidige samfundsstrukturer – bygget på en usynlig »male default« – har skabt dysfunktionelle ubalancer, der nu råber på heling. Dette handler ikke om en kamp mellem kønnene, men om en fundamental transformation af vores civilisation. Vi bevæger os fra en æra domineret af kontrol, hierarki og lineær vækst til en tid, hvor cirkulære processer, følelsesmæssig intelligens og helhedstænkning bliver afgørende overlevelses- og succesparametre. Det gamle system kæmper for at overleve. Men jo hårdere det kæmper, desto tydeligere bliver behovet for forandring. Den feminine (r)evolution er ikke længere en mulighed – den er en nødvendighed, der paradoksalt nok accelereres af selv sine mest indædte modstandere. Kirsten Stendevad er forfatter og lederudvikler https://www.berlingske.dk/kommentar/trump-20-vil-goere-fremtiden-mere-feminin